Brev til stresspanel vol. 2

Så du kan læse her, har jeg sendt et brev til stresspanelet. Og jeg er fik faktisk en mail tilbage om ønske om at uddybe mine forslag lidt.

Jeg fik følgende mail tilbage:

Kære Marlene
 
Mange tak for dine mange konkrete forslag til Stresspanelets arbejde. Stresspanelet sætter stor pris på dine mange overvejelser. For at Stresspanelet kan få mest muligt ud af de mange indkomne forslag, vil jeg bede dig om at besvare følgende tre spørgsmål til hvert forslag 1) hvilken handling foreslås 2) hvilke aktører bør udføre initiativet 3) hvilken effekt forventes forslaget at få og for hvem.
 
Venlig hilsen
Og har forsøgt at svare så godt jeg kan, trods jeg ikke har erfaring med den slags 🙂 Men nogle gange skal man bare kaste sig ud i det og gøre sit bedste.
 

Kære nationale stresspanel  

Jeg er blevet bedt om at uddybe mine forslag, med overvejelser og konkretisering af hvilken handling der foreslås, hvem der skal udføre initiativet og hvilken effekt der kan forventes af tiltagene.  

 

Jeg vil svare så godt jeg kan, omend mit udgangspunkt ikke er politisk og jeg ej heller er økonom og kan lave beregninger af de økonomiske konsekvenser/resultater. Mine forslag henter inspiration i min hverdag og arbejdet med rigtig mange klienter med stress hver eneste dag. Derfor fokuserer forslagene også primært på en effekt for den enkelte stressramte, og hvad der kunne forbygge stress og forkorte deres sygemelding. Hvilke i sidste endte jo vil betyde færre indlæggelser, kortere sygemeldinger og dermed færre udgifter for staten.  

 

Jeg har udvalgt nogle af mine forslag, dem jeg finder vigtigst, mest relevante og mulige at udføre i praksis.  

 

  1. At få anerkendt stress som arbejdsskade og smileyordning 

Mit største ønske er at få stress anerkendt som arbejdsskade. Som nævnt viser NFA’s sidste rapport at 94,9 % angiver arbejde som den primære årsag til stress. Samtidig er tiltagene ved lægen, psykolog, jobcentrene og debatten i offentligheden koncentreret omkring individets ansvar. At stress anerkendes som en arbejdsskade, vil bidrage til at stille virksomhederne til ansvar for deres psykiske arbejdsmiljø og ikke kun det fysiske arbejdsmiljø.  

 

Jeg ønsker at lægerne, når de stiller en stressdiagnose (jeg ønsker også det bliver mere konkret og systematiseret, se senere), også indberetter stressen som en arbejdsskade, når det er relevant. Præcis som de aktuelt gør med andre skader.  

 

Jeg forslår at indberetning fra lægen bliver fulgt op i arbejdsmedicinsk klinik, således får arbejdsmedicinsk klinik også en vigtigere og tydeligere rolle end nu . Opfølgningen i arbejdsmedicinsk klinik skal både være for at opdage virksomheder eller brancher med mange stresssygemeldinger, så man med mere data kan målrette tiltag mod disse, men opfølgningen skal også gøre det muligt, at søge erstatning ved posttraumatisk stresssyndrom og andre vedvarende stressproblematikker.  

Det vigtigste i min øjne er dog at ligestille det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. 

Det at sanktionere virksomheder med gentagne sygemeldinger er selvfølgelig svært politisk og i praksis. Men jeg ønsker at virksomheder med over 5 ansatte kan blive pålagt ledelseskurser. Endda kunne man også forestille sig at pålægge virksomhederne ledelseskurser hvis de hvis der ses gentagne sygemeldinger. Hos små og mellemstore virksomheder kan det være ved fx 2-3 sygemeldinger på 2 år, mens det selvfølgelig er en anden situation med større virksomheder. Kurser kunne være udbudt af arbejdsmedicinsk klinik. Måske der også ligger noget finansiering af tiltagene i at udbyde disse kurser? 

En anden ordning til at tilskynde virksomhederne til at tage arbejdsmiljø alvorligt, kunne være en smileyordning lavet af arbejdsmiljøstyrelsen i forbindelse med APV. Dette øger også jobsøgeres muligheder, for at vurdere arbejdsmiljøet på en arbejdsplads, før de søger job i virksomheden. Jeg foreslår at arbejdsmedicinsk klinik eller arbejdsmiljøstyrelsen udvikler vilkårene for en smileyordning.  

 

Der skal selvfølgelig udarbejdes en retningslinje for hvordan man vurderer om der er tale om en arbejdsskade. Jeg foreslår at dette undersøges grundigt i en arbejdsgruppe og udarbejdes i samarbejde med læger og forskere. 

Jeg har ikke kompetencer til at lave en økonomisk beregning af effekten af et sådan tiltag, men med et øget incitament hos virksomhederne vil det ændre arbejdsmiljøet markant og give langt færre sygemeldinger.  

 

  1. Forslag omkring mere fleksible børns sygedage 

Jeg foreslår at man indfører en model inspireret af Sverige, hvor forældre har en pulje af sygedage:  

  • Jeg foreslår at lægeerklæring skal være nødvendig ved over 5 dages sammenhængende sygedage 
  • Jeg foreslår en samlet pulje på 30-40 sygedage om året per barn, men med mulighed for forlængelse i særlig tilfælde fx kronisk syge børn, der er normalt fungerende (mod Sveriges 120 dage per barn per år) 
  • Jeg foreslår at virksomhederne og staten deler omkostninger. Som ved langvarig sygdom hvor virksomhederne kan søge refusion. Jeg tænker at virksomhederne dækker de første 2 dage og at der herefter kan søges refusion.  
  • Jeg foreslår at man tester modellen i det offentlige først 
  • Familierne skal selv fordele sygedagene som det passer i den enkelte familie 
  • Jeg tænker at dette vil skabe mindre stress i børnefamilierne og hjælpe med at forebygge stress. Samtidig vil det også skabe gode og robuste børn med god tilknytning til forældre og mindske smitte i institutioner.  

 

Sådan foregår det i Sverige: https://www.oresunddirekt.dk/job-uddannelse/ansaettelsesforhold/barn-syg-hvis-du-arbejder-i-sverige 

  1. Forslag til diagnosticering af stress 

Jeg ønsker at der nedsættes et arbejdsudvalg med forskere og læger, der kan samle den nyeste viden omkring stressdiagnosticering.  

Jeg ønsker: 

  • At der udarbejdes et spørgeskema der kan hjælpe med at afklare om der er tale om stress og i hvilken grad.  
  • Jeg ønsker der differentieres mellem stresskollaps og stressoverbelastning. Således at behandling og håndtering på jobcenter kan differentieres. Folk med mild grad af stress kan indgå i et forløb, hvor der fokuseres på fastholdelse på arbejdspladsen. Mens folk i et stresskollaps kan få den ro på 3 måneder eller mere de har brug for, uden krav om møder fra jobcenter og arbejdsplads.  
  • Spørgeskemaet bør også kunne indikere om der ses stressudløst depression, således at man i disse tilfælde behandler stressen som hovedårsag i stedet for depressionen som hovedårsagen.  
  • Jeg håber at spørgeskemaerne som standard kunne suppleres med målinger af kortisols døgnrytme for at få et billede af graden af stress hos den enkelte.  
  • Dette kan fra lægens side udmøntes i en lægeerklæring der kan bruges til arbejde og jobcenter.  
  • Formålet er at hjælpe den enkelte stressramte på en mere optimal måde. Jeg er helt overbevist om at dette vil nedbringe længden på de langvarige sygemeldinger markant.  
  • Jobcentrene og arbejdsmedicinsk klinik kan i samarbejde have ensrettede tilbud i kommunerne, der passer til den stressgrad man har.  

 

  1. Jeg ønsker mig en ensartning af tilbuddene, og tilbud der faktisk tager udgangspunkt i graden af stress 
  • Jeg foreslår at man samler den viden der aktuelt er med resultaterne af forskellige projekter. Jeg tænker at dette bør foregå på regionalt niveau i første omgang.  
  • Vurderingen af effekten og udarbejdning af forslag og projekter til stressramte bør tage udgangspunkt i de forskellige stadier af stress, således at folk i stresskolaps ikke længere sendes i yderst uhensigtsmæssige motionsgrupper og gruppeterapi, og ej heller tvinges til møder på jobcenteret hver 2-4 uge.  
  • Jeg tror dette vil nedsætte den enkeltes sygemeldings længde markant og samtidig hjælpe folk langt mere hensigtsmæssigt end nu.  
  • Det vil også hjælpe virksomheder, der kan tage forholdsregler ved en længere sygemelding, når de ved, hvad der kan forventes, og de kan få den relevante midlertidige arbejdskraft ind. 

Jeg ved godt jeg ikke bidrager med færdige forslag der er klar til implementering. Jeg er ikke politiker eller des lige, jeg er bedre til at finde problemer og få ideer til løsninger end at gennemskue hvordan de skal implementeres. Dette arbejde har jeg bestemt stor respekt for.  

 

For at tydeliggøre det, så synes jeg der bør nedsættes 2 arbejdsgrupper: 

  1. En arbejdsgruppe der gennemgår de tilbud der er til stress nu og sammen med den effekt der ses nu og den nyeste viden, og viden om inddeling af stress i forskellige stadier/grader, udarbejder anbefalinger til regionerne omkring hvordan stress bør håndteres for at hjælpe folk bedst muligt, så deres sygemelding forkortes. Gruppen kan bestå af både læger, stressforskere og evt. “stresseksperter” der er vant til at arbejde på organisatorisk niveau samt embedsmænd.  
  1. EN arbejdsgruppe bestående af primært læger og forskere der udarbejder diagnoseredskaber i form af spørgeskemaer og standarder for kortisol blodprøver der kan hjælpe med at kategorisere stress i forskellige grader.  

Derudover bør arbejdsmiljøstyrelsen og arbejdsmedicinsk klinik få flere beføjelser til at udføre tilskyndelser og evt. sanktioner mod virksomheder, der ikke tager det psykiske arbejdsmiljø alvorligt.  

 

Det er det, der i mine øjne skal til, for at nedsætte mængden af stresssygemeldte markant. Men det kræver en stor om ambitiøs indsats, og jeg er ikke i stand til at lave en økonomisk beregning af resultatet.  

Mvh. Marlene Dencker

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Få besked straks jeg er tilbage - i ventetiden får en min video til selvzoneterapi med 5 antistress-punkter
Jeg er desværre på barsel lige nu og kan derfor ikke tage imod kunder. Men få besked så snart jeg er tilbage og klar til at behandle og rådgive mine skønne klienter, ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev. 


I mellemtiden kan du lave selvzoneterapi  med mine 5 antistress punkter. Du får også mine bedste råd til at få ro på nervesystemet. 


Tilmeld dig her, og jeg sender dig straks en video med 5 antistress punkter du kan bruge til selv-zoneterapi og du vil være blandt de første til få besked når jeg er tilbage.Jeg deler desuden tanker omkring stress og hvordan jeg behandler stress. Senere deler jeg også viden omkring hormonelleubalancer (PCO(S), PMS mv. og hvordan jeg behandler dette. 
Kærlig hilsen Marlene