Rosenrod: effekt på ægløsning og PCOS

Jeg anbefaler ofte mine stressede klienter rosenrod. Men jeg anbefaler det faktisk også ofte til kvinder med PCOS, eller fertilitetsproblemer – især hvis der kan være et islæt af stress (både mildt og langvarigt).

Hvordan virker rosenrod

Rosenrod er en adaptogen urt kaldet Rhodiola rosea, det vil sige at den virker på mange receptorer i kroppen og derfor har en generel virkning i hele kroppen. Det betyder også, at den kun virker, hvis du mangler denne effekt i kroppen.

Det gør også de adaptogene urter meget sikre at tage, selvom de kan have kæmpe stor effekt.

Rosenrod indeholder fenylglykosider, rosavinerne og salidrosid antages som de aktive stoffer i rosenrod. De aktive stoffer påvirker hypofysen. Hypofysen kontrollerer de endokrine kirtler som binyrerne (hvor stress hormonet kortisol dannes) samt æggestokke og testikler (og endda også skjoldbruskkirtlen, der styrer vores stofskifte).

De er lavet mange undersøgelser af rosenrod og nogle af gode effekter rosenrod har, og som jeg vil nævne i forhold til PCOS er:

  • reducerer udbrændthed, virker hæmmende på kortisol
  • normaliserer din kortisol-døgnrytme (sammen med søvn) så du får mere overskud og i længden lettere falder i søvn og falder til ro.
  • øger energi og reducerer træthed
  • stabilisere dit nervesystem
  • øger serotonin og hæmmer dermed depression (spørg lægen om du må tage det samtidig med SSR præparater, rosenrod er mildt, og det må du som regel gerne, men spørg altid din læge)
  • reducerer måske overspisning, der er stressrelateret

Rosenrod har også en effekt på ægløsning

Det har faktisk vist sig at man kan genoprette kvinders cyklus ved at give rosenrod alene, og man har desuden fundet at rosenrod har yderst gavnlig virkning på ægløsning.

Man har lavet flere studier, men især et russisk studie (rosenrod er åbenbart en del af sundhedsvæsenets anbefalinger i Rusland), hvor man tog 40 kvinder uden cyklus (amenorrhea) og ved 100 mg rosnerod fik 25 af dem cyklus tilbage og 11 blev gravide. Studiet er gentaget 4 gange, men da studiet ikke er lavet som kontrolleret dobbeltblindet studie, har det ikke vundet indpas i den almindelig medicin endnu.

Når man tænker på at rosenrod påvirker hypofysen, som ikke kun står for at danne ATCH som stimulere binyrerne til at lave kortisol, men også står for at danne GnRH som er signalstoffet til at danne kønshormoner, så giver det utrolig god mening af rosenrod er yderst effektiv ved manglende ægløsning og cyklus forstyrrelser.

Hvem bør tage rosenrod

Jeg anbefaler ofte rosenrod til mine stressede klienter. Men til kvinder med PCOS anbefaler jeg det især hvis:

  • de har udebleven eller uregelmæssig cyklus, har mild, moderat eller måske har haft langvarig stress
  • de har udebleven eller uregelmæssig cyklus samt et ønske om graviditet og måske milde symptomer på stress eller “bare” en del hverdags stress.

I og med at rosenrod både hjælper på stress symptomer, kortisol regulering og på ægløsning og fertiltiet, synes jeg rosenrod er oplagt til kvinder med PCOS, der ønsker at blive gravide, især hvis stress kan spille en rolle.

Rigtig god dag til dig

Kærligst Marlene

Hvis du har lyst og ikke allerede er med i min PCOS facebook gruppe, så kom med her:

PCOS community

Kilde:

Gerasimova H. Effect of Rhodiola rosea extract on ovarian functional activity. Proc of Scientific Conference on Endocrinology and Gynecology. Sverdlovsk, Russia. 1970 Sept 15-16. Siberian Branch of the Russian Academy of Sciences. P. 46-48.

Comment (1)

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.