Sunde madmuffins

Opskrift – orange madmuffins til frokost eller madpakke

Sunde madmuffins
Orange madmuffins med bønner, olie og græskar

Som en børnefamilie laver man jo mange madpakker, der gælder også hjemme hos os. Jeg kommer her, med mit bud på, hvordan du kan pifte madpakken op og gøre den spændende. Nemlig med disse glutenfri madmuffins. De er selvfølgelig glutenfrie og nemme af lave. Også rigtig gode til farten, eller eftermiddagsmad.

Jeg har længe tænkt, jeg ville lave en opskrift på mine egne madmuffins, da de er super nemme at have med at gøre. Mange madmuffins er en æggekage i en muffinsform, og det er ikke det jeg ønsker af min madmuffin. De skal være et lille måltid med grønsager og gode fedtstoffer.

Madmuffins kan fryses og varmes op igen. De kan både bruges til eftermiddagsmad og til madpakken. Jeg bruger en god olivenolie i disse madmuffins, og dermed kan du snige både grønsager, proteiner fra linser og gode fedtstoffer ned i børnene. Og de smager fantastisk!

Jeg synes virkelig, det her er en god smagskombination. Der er sødmen fra gulerødderne og græskaret, mens at bitterstofferne fra appelsinen og krydderierne bryder det lidt, så det ikke smager som en kage, men som et måltid. Desuden giver den orange farve sammen med det sorte fra linser et flot resultat. En rigtig vinder kombination.

Orange madmuffins med linser

Madmuffins kan varieres i det uendelige. Grønsagerne kan byttes ud med 400 gram af årstidens grønsager, og linserne kan byttes ud med kikærter eller bønner.

Ingredienser (12-16 stk):
200 gram gulerødder
200 gram hokkaido græskar (gerne økologisk, så behøves den ikke skrælles)
200 sorte beluga linser (udemærker sig fordi de er små, men andre typer kan sagtens bruges)
100 gram olivenolie
100 gram hirseflager (eller havregryn)
5 spsk fiber HUSK
2 æg
1 spsk salt
2 forårsløg (kan erstattes af et fed hvidløg)
1 cm frisk ingefær
en lille håndfuld timian (eller 1 spsk tørret timian)
Skallen af 1/2 appelsin

Fremgang:

image

  1. Skyl linserne. Put dem i en gryde med 5dl vand. Kog dem efter forskriften. De skal endelig ikke koge ud, da de også skal i ovnen. Så hellere kog dem 1-2 min for lidt, end for meget.
  2. Riv gulerødder og græskar, eller brug en foodprocessor til at hakke dem groft. Lad gerne skrællen blive på begge dele (hvis de er økologiske)
  3. Hak timian fint og blend det i foodprocessoren sammen med forårsløg og ingefær.
  4. Bland alle grønsagerne i en stor skål, og tilsæt, æg, fiber HUSK, olie, salt og hirseflager. Bland massen rundt og lad den hvile (så fibrene fra HUSK kan samle massen).
  5. I mens rives skallen af den halve appelsin over “dejen”. Normal plejer man ikke at rive skallen dybt, men det er netop hvad du skal her. Det hvide i skallen indeholder bitterstoffer, og det er netop den bitterhed vi skal have fat i her. Desuden virker bitterstofferne blodsukkerstabiliserende.
  6. Obs: massen skal kunne samles med hænderne, som en mørdej. Den skal ikke være flydende, men skal lige kunne hænge sammen. Er den for tør tilsættes en smule vand, er den for våd ventes lidt til fibrene fra HUSK’en virker.
  7. Hele massen hældes i forme og bages i 30 min ved 200 grader. Jeg bruger papirsforme i en teflonform. Jeg bruger hverken silikoneforme eller teflonforme uden kemifrie papirforme i.
  8. De færdige muffins skal vendes ud af formen og vendes på hovedet, så bunden ikke bliver blød. Skal ikke tages ud af papirsformen før de er kølet helt ned og skal spises.

TIP: kan drysses med sesam eller hakkende græskarkerner.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Få besked straks jeg er tilbage - i ventetiden får en min video til selvzoneterapi med 5 antistress-punkter
Jeg er desværre på barsel lige nu og kan derfor ikke tage imod kunder. Men få besked så snart jeg er tilbage og klar til at behandle og rådgive mine skønne klienter, ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev. 


I mellemtiden kan du lave selvzoneterapi  med mine 5 antistress punkter. Du får også mine bedste råd til at få ro på nervesystemet. 


Tilmeld dig her, og jeg sender dig straks en video med 5 antistress punkter du kan bruge til selv-zoneterapi og du vil være blandt de første til få besked når jeg er tilbage. Jeg deler desuden tanker omkring stress og hvordan jeg behandler stress. Senere deler jeg også viden omkring hormonelleubalancer (PCO(S), PMS mv. og hvordan jeg behandler dette. 
Kærlig hilsen Marlene