5 gode råd til håndtering af arbejdsopstart efter en stresssygemelding

Målgruppen for dette indlæg er både dig, der er stresset og skal tilbage på arbejde igen. Men også især dig, der som leder i en mindre virksomhed, endnu ikke har stået overfor udfordringen med en stresssygemelding og efterfølgende arbejdsopstart – og ønsker at gøre det bedste for både din medarbejder og din virksomhed.

For det skal vi huske. I langt de fleste tilfælde ønsker både virksomheden og medarbejderen at det skal lykkes på en bæredygtig måde. Det handler derfor ikke bare om at få medarbejderen til at arbejde på fuldtid hurtigst muligt, blot for at afvente endnu et kollaps inden for de næste år.

Det kan dog være en udfordring, hvis de, der sidder for bordenden i en sådan situation, ikke selv har prøvet at være stresset – man kan nemt komme til at agere uhensigtsmæssigt, selvom man ønsker det bedste og ønsker at hjælpe. For at undgå det har jeg lavet en lille liste.

Denne liste indeholder den information omkring håndtering af arbejdsopstart efter en stresssygemelding, jeg ville ønske min leder havde haft i 2012, da det skete for mig. Senere har jeg som butiksbestyrer selv siddet på den anden side af bordet. I dag arbejder jeg professionelt med stress, som zoneterapeut med speciale i stress, og jeg genkender disse ting i mange klienters historier.

Bæredygtigt arbejdsopstart efter en stress-sygemelding – forforståelse.

Når man skal tilbage, ønsker man at hjælpe de andre, der har knoklet, fordi man har været væk. Man vil gerne gøre en forskel. MEN.. ideen med en bæredygtig opstart er, at den sygemeldte i opstartsperioden har tid til at lære at arbejde på en ny måde. Det kræver tid at ændre vaner. Dette gælder også når privatlivet er katalysator for stressen,

Et succeskriterie for opstart af arbejde, er ikke kun hvorvidt man kan udføre sit arbejde. Men hvordan man har det – også derhjemme i fritiden. Det er ikke meningen, at man klare arbejdet, og så kun lige overleve når man kommer hjem.

1. Overvej arbejdsopgaverne og timerne.

Når man skal tilbage ønsker man mest af alt, at hjælpe og være nyttig igen. Især når arbejdet betyder meget for ens identitet.
I kan begge overveje, hvilke arbejdsopgaver der kan udføres, så det både er meningsfuldt, men så der ikke opstår stress pga fx deadlines.
  • Undgå deadlines og opgaver som virksomheden afhænger af laves på dagen. Man er mindre effektiv og mindre stabil når man kommer tilbage.
  • Nogle kan rumme en plan for opgaver til en hel uge, nogle kan kun overskue en enkelt opgave. Snak sammen om der er mulighed for at oprette en “gatekeeper” funktion, hvor vedkommende kan hente en eller flere opgaver ad gangen. Dette kan jo optrappes langsomt over ugerne.
  • Undgå at vedkommende kommer tilbage og skal gå til hånde. Så skal man nemlig hele tiden forholde sig til andre mennesker og deres behov – og det vigtige lige der er, at man lærer at lytte til egne behov og grænser
  • Alt efter årsagen til stressen, varighed af sygemelding, personlighed og virksomheden. Kan det nogle gange være nødvendigt at kunne lave sine opgaver i et aflukket rum.

Fastsættelse af timer:

  • Efter en lang sygemelding bør en arbejdsdag kun udgøre 2-3 timer. Ved kortere sygemeldninger kan 3-5 timer overvejes. Det, der er indikationen på at arbejdsdagen er for lang, er ikke hvorvidt det går ok på arbejde. Det er mere, hvordan man klarer det, når man er hjemme. Har man overskud til at være sammen med familien? Kan man bibeholde de aktiviteter, man har opstartet under sygemeldingen for at undgå stress, fx mindfulness, yoga eller andet?
  • Mange skal bruge første dag efter arbejde på at lade op og blive sig selv, og derfor er denne dag ikke en overskudsdag hvor man er sig selv. Derfor kan det ofte være bedre at have en længere weekend end en fridag midt på ugen. Men det er individuelt!

2. Undgå at lave en plan for hele opstartsperioden

For det meste vil kommunen have en plan for hvornår man kommer over en 32 timers arbejdsuge – da de herefter ikke længere skal yde tilskud. Der er bare et kæmpe MEN. En sådan plan stresser som regel ikke i starten, men når man forsøger at øve sig i at sige fra og mærke sig selv, er det meget ukonstruktivt med en sådan plan. Det virker massivt demotiverende ikke at kunne opfylde den, og langt de fleste (både medarbejder og leder) kommer til at bruge den for meget og presse på for at følge den. Jeg ser det så tit, også selvom begge parter aftaler at planen ikke er fast og gældende. Så hvis der er mulighed for det, så undgå en plan der lægger fast hvornår timerne skal øges!

I stedet:

Lav en aftale om at i hver uge eller hver 14. dag snakker om hvordan det går. Lad udgangspunktet være hvordan det går på arbejde og hjemme, og lad det sekundært handle om, hvorvidt der skal skrues op for timerne.

Husk at det ikke kun er hvordan, det går på arbejdspladsen, der er succeskriteriet. Der skal også være overskud når man kommer hjem.

3. Hold fokus på det rigtige – at lære at arbejde på ny

Det lyder måske skørt, men det vigtigste når man skal tilbage, er ikke at finde ud af sine arbejdsopgaver. Men man skal lære at arbejde på en ny måde. Det er opgaven.
Derfor er fokus på, hvad du skal gøre anderledes, og hvordan du skal forholde dig til forskellige ting – mere end på den enkelte opgave.
Det er vigtigt, at der kommer en eksplicit snak mellem den stressede og arbejdspladsen omkring dette, så man er enige om dette.
Det største arbejde foregår, når man kommer hjem, og skal forholde sig til dagen, det er det nye, og det der kræver kræfter. Det er individuelt hvad årsagen til stress er, og en god terapeut kan guide dig til, hvad der er vigtigt i din situation.
Men forslag til fokus når man evaluere efter endt arbejdsdag kan være:
  • Hvilke opgaver er svære at slippe i tankerne? Er det fordi, jeg er bekymret for, om andre gør deres arbejde? Er jeg bekymret for, om jeg gør det godt nok? Hvordan kan jeg slippe det?
  • Blev mine grænser overskredet? Blev jeg for længe, fordi det var aftalen, selvom det var for meget? Fik jeg sagt ja til en opgave selvom jeg ikke skulle? Fik jeg ikke sat grænsen da en kollega blev ved med at spørge ind til sygemeldingen, selvom jeg ikke havde lyst til at dele min oplevelse?
  • Hvornår blev jeg træt? Hvad udløste det? (fx mange opgaver der hober sig op, interaktion med mange mennesker, mange lyde eller andre ting)

4. Aftal hvad der skal meldes ud til andre

Hvis du har været sygemeldt gennem længere tid, kan bare det at en kollega (velmenende) spørger ind til forløbet, kræve så meget af en, at det virker grænseoverskridende. Der er ikke noget i vejen med søde kollegaer! Men det kan være rart at have en plan klar for, hvad man ønsker at svare på, og hvordan man siger fra overfor andre spørgsmål.
Der hvor virksomheden kan hjælpe, det er ved at lave en tilpas personlig udmelding til de øvrige ansatte, men uden at det udleverer den sygemeldtes private informationer.
Det kan fx være: Poul er nu tilbage efter sin stresssygemelding. Han glæder sig til at være tilbage, men er måske mindre social end før, da det kræver mange kræfter, at lære at arbejde på en ny måde så stress undgåes i fremtiden. Derfor starter Poul også ganske langsomt op.
Poul vil gerne snakke om sin sygdomsperiode, men har måske ikke altid overskud til dette.
Pouls opgaver administreres af Lone, det er vigtigt i hjælper med at overholde, at alle opgaver går igennem hende.
Mvh. XXX

5. Få snakket om bekymringerne

Der er nogle forskellige bekymringer fra den stresssygemeldte og fra lederen. Det bedste er at få dem ud af verden.
Ting det kan være godt at få snakket om:
  • Hvad skal en leder holde øje med af tegn på stress, eller at det er gået for stærkt med en optrapning?
  • Hvornår er det okay at sygemelde sig? Er det f.eks. ok, hvis man ikke har sovet godt eller mærker øget uro en dag.
  • Hvornår er det ok at sige nej tak til en opgave, der f.eks. kommer udenom gatekeeperen.
  • Er det ok at gå før tid på en dårlig dag, selvom man kun er der få timer?
  • Hvilke bekymringer har I hver især? Er det svært at se de andre knokle og ikke selv kunne – hvad gør i så?
  • osv.
Alle sygemeldte jeg har mødt har mange specifikke bekymringer, ift. at komme tilbage til arbejde. Hvis arbejdspladsen kender disse, er det nemmere at blive enige om, hvordan opstarten bliver god.
Jeg håber du kan bruge disse råd og tanker omkring opstart på arbejde. Hvis i er enige om at lave en bæredygtig opstart, men ikke før har prøvet at sidde i situationen – så kan i bruge disse punkter som udgangspunkt i en samtale op til arbejdsopstart.
God bæredygtig arbejdslyst – Marlene

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Få besked straks jeg er tilbage - i ventetiden får en min video til selvzoneterapi med 5 antistress-punkter
Jeg er desværre på barsel lige nu og kan derfor ikke tage imod kunder. Men få besked så snart jeg er tilbage og klar til at behandle og rådgive mine skønne klienter, ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev. 


I mellemtiden kan du lave selvzoneterapi  med mine 5 antistress punkter. Du får også mine bedste råd til at få ro på nervesystemet. 


Tilmeld dig her, og jeg sender dig straks en video med 5 antistress punkter du kan bruge til selv-zoneterapi og du vil være blandt de første til få besked når jeg er tilbage. Jeg deler desuden tanker omkring stress og hvordan jeg behandler stress. Senere deler jeg også viden omkring hormonelleubalancer (PCO(S), PMS mv. og hvordan jeg behandler dette. 
Kærlig hilsen Marlene