hjemmelavet mayonaise

Opskrift – hjemmelavet mayonaise på få min.

Vi bruger hjemmelaet mayonaise til alting. Vi bruger det i madpakken, i salater, og til dyppelse. Jeg laver gerne en stor portion ca. en gang om ugen, og gemmer det i en tætsluttende boks i køleskabet. Det er så nemt, at det næsten gør ondt 🙂 Og jeg er sikker på mange flere ville lave deres egen mayo, hvis de vidste hvor nemt det er. Dog skal det siges, at jeg først begyndte at lave min egen hjemmelavet mayonaise, da jeg fandt ud af at jeg ikke kan tåle gluten. Der er nemlig glutenrester i form at maltodextrin, dextrose, hvedesirup eller glukosesirup i næsten alle de mayo’er du kan købe. Jeg har fundet nogle alternativer det er muligt at købe, men det kan blive ret dyrt for små mængder. Så nu laver jeg min egen mayo..

Når man laver hjemmelavet mayonaise er det vigtigste, at bruge en god olie. Jeg bruger en økologisk jomfru rapsolie. Jeg bruger jo ellers olivenolie til alting (og kokosolie til stegning), men jeg synes simpelthen ikke at det smager godt i en mayo, det bliver bittert. Vindruekerne olie, som mange ynder at bruge er simpelthen ikke er kvalitetsprodukt i mine øjne. Det indeholder ingen gode fedtstoffer. Rapsolie derimod, indeholder mange omega 3 og 6, og der derfor super egnet til mayo og dressinger (men må ikke varmes op, da fedtsyrer sammensætningen gør at den så bliver ustabil). Som det ses på billedet, bliver mayo’en helt lækker solgul af rapsolien.

Hjemmelavet mayonaise

hjemmelavet mayonaise
hjemmelavet mayonaise

Jeg bruger min stavblender med tilhørende piskeris, men man kan sagtens bruge en håndmixer eller lignende. Jeg pisker aldrig mayo og lignede i hånden, da det gør risikoen for at det skiller hvis jeg ikke pisker hårdt nok. Desuden er det meget vigtigt at olie og æggeblommer er nogenlunde ens i temperatur. Olien skal derfor hverken være kold eller varm, men have stuetemperatur. Æggeblommer kan tages ud af køleskabet 30 min før start, men det er ikke et krav.

Et godt tip er i øvrigt at tilsætte forkskellige smage til din mayo, fx dild eller estragon (det smager dejligt bearnaise agtigt) eller lave en aoli med hvidløg. Her kommer standardsopskriften:

Ingredienser:
2 æggeblommer, evt. pastauserede.
250 ml rapsolie (stuetempereret)
1 tsk sennep
1 tsk salt
frisk kværnet peber
1 tsk æblecidereddike eller anden eddike du har i huset.

Fremgang:

  1. Bland æggeblommer, sennep, eddike, salt og peber i en skål. Pisk godt med luft ind i æggeblommerne med stavblender med tilhørende piskeris, eller håndmixer. Massen skal være luftig før olien hældes i, ellers kan mayo’en skille (hjælper også hvis æggeblommerne er køleskabskolde).
  2. Hæld nu lidt olie i æggeblomme-massen af gangen. Hæld til en start ca 1 spsk i af gangen. Pisk olien godt ind i massen før der tilsættes mere olie. Når massen har taget godt imod det første olie, kan olien hældes hurtigere i. Til sidst kan olien hældes i massen, i en tynd stråle.
  3. Til slut smages mayonaisen til. Specielt med salt, men også med peber og eddike. Synes du mayonaisen er for tyk, kan der tilsættes en tsk vand til sidst. Jeg foretrækker helt klart min mayo tyk 😉

Comments (3)

  1. Pingback: Æggesalat

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Få besked straks jeg er tilbage - i ventetiden får en min video til selvzoneterapi med 5 antistress-punkter
Jeg er desværre på barsel lige nu og kan derfor ikke tage imod kunder. Men få besked så snart jeg er tilbage og klar til at behandle og rådgive mine skønne klienter, ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev. 


I mellemtiden kan du lave selvzoneterapi  med mine 5 antistress punkter. Du får også mine bedste råd til at få ro på nervesystemet. 


Tilmeld dig her, og jeg sender dig straks en video med 5 antistress punkter du kan bruge til selv-zoneterapi og du vil være blandt de første til få besked når jeg er tilbage. Jeg deler desuden tanker omkring stress og hvordan jeg behandler stress. Senere deler jeg også viden omkring hormonelleubalancer (PCO(S), PMS mv. og hvordan jeg behandler dette. 
Kærlig hilsen Marlene