Opskrift – Karmedommeboller

Selvom brød og boller ikke er en del af min hverdag. Så kommer jeg her med inspiration til nogle lækre glutenfrie boller. De er flere gange blevet brugt til fødselsdagsboller hjemme hos os.  Når du spiser brød, pasta, kartfoler mv. er det vigtigt at vente til eftermiddag eller aften. både for at sikre at kroppen har fået de proteiner og fedtstoffer den har brug for, og ikke er fyldt maven op med hurtige kulhydrater. Men også fordi at jo mere vi nærmere os aften, sker der en ændring i vores omsætning af kulhydrater (og dermed hvor meget vores overskud påvirkes).

Og så er der jo festlige lejligheder, som fødselsdage mv. 😉

Glutenfrie boller med kardemomme

Smagen af kardemomme gør, at du selvom du ikke er vant til glutenfri meltyper, – som altså smager anderledes end hvedemel, ikke tænker over at du spiser et stykke glutenfrit bagværk. Sødmen fra kardemommen gør også at jeg med glæde ville serverer dem her til børnefødselsdag eller andet, og være sikker på det blev et hit.

Ingredienser:
1 l vand
20 g gær
2 spsk HUSK (loppefrøskaller)
1 spsk kokossukker eller agavesirup
400g groft rismel
100g amarantmel eller evt. quinoamel
100g majsgryn
100g knækket boghvede
50g majsstivelse (maizena)
100g hørfrø
50g sesam
2 tsk tamari eller havsalt
2 spsk kardemomme
2 tsk kanel

008

Fremgang:
Det lunkne vand og HUSK røres sammen til loppefrøskallerne er geleagtige. Herefter røres gæren ud i massen. Når gæren er rørt ud tilsættes de 3 slags mel, majsstivelse,  agarvesirup, tamari og krydderier. Dettes røres til en tyk grød, gerne 5 min på røremaskine hvis man har sådan en. Herefter tilsættes hørfrø, sesam og knækket boghvede.
Det hele skal have konsistens som en tyk grød, tænkt på tyk havregrød. Der kan justeres med rismel og vand.
Dejen skal hæve i 30 min. Herefter sættes dejen på en bageplade som boller, ca.  12. Man kan med fordel have olie eller vand på hænderne så dejen ikke klistre for meget, den er jo ret våd. Den våde dej gør også at bollerne flader lidt ud, så de skal ikke være for flade når man former dem.
Skal efterhæve 30 min før de bages 25 min ved 240-250 grader.

Kan anbefale dem med lammespegepølse, gedegouda og rødebede/gulerods juice til 🙂
God appetit

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.