Opskrift – Mættende frokost salat

Denne salat opskrift, kan både bruges som aftensmad eller frokost. Der er både æg og peanutbutter i som alle indeholder proteiner der mætter rigeligt. Egentligt hedder denne type salat gade-gado-salat efter navnet på peanutsbutter dressingen. Du kan variere grøntsagerne alt efter årstid – men husk at iceberg-salat ikke mætter en dut 😉 Jeg synes porrer og kål er rigtig gode grønsager, men har set opskriften opgivet hvor der er brugt alt fra blancheret gulerødder og agurk til forårsløg og radiser.

Gade-Gado-salat

Ingredienser:
Dressing:
4 spsk peanutbutter
1 løg
1 fed hvidløg
stødt koriander og spiskommen
1½ dåse hk flåede tomater (evt. 1 ds og lidt mangochutney)
2 tsk tamari eller havsalt
2 tsk citronsaft
1 dl vand
1 tsk kokossukker, eller evt. agavesirup/rørsukker

Salat:
1 broccoli (kan erstattes af blomkål)
2 porrer
ca. ½ hvidkål
(kan samlet erstattes af 900 gram andre grønsager)
6 æg
Pynt: peanuts og chili i skiver

Første laves peanutbutterdressingen. Løget og hvidløget skæres i fine tern og steges bløde på en pande med kokolie. Når løget er stegt blødt tilsættes krydderier, vand, tamari, og tomat og der skures ned for varmen på bluset, så det kan stå at simre lidt. Når det har simret 5-7 min. tages panden af varmen og der tilsættes peanutbutter, citronsaft og sirup og det hele røres sammen til det har den rette konsistens. Det er vigtigt at tage panden af varmen, da peanutbutter skiller ved varme.

Mens dressingen køler af, laves salaten. Først vaskes broccolien og skæres i store stykker. De skal blancheres 5 min i kogende vand.
Porrerne skal renses og de mest grønne stykke skæres af og kan gemmes i fryseren til man skal lave en omgang suppe og skal bruge en suppekvist 🙂
Porrerne skæres i 2 cm store skiver og skal blancheres 1 min kogende vand. Endelig ikke mere, da porrerne ellers bliver slatten 🙂
Broccolien skæres i mundrettestykker og puttes sammen med porrer i et stort fad, mens æggene koges. Jeg plejer at koge æggene i kogende vand i 7 min – men gør som du plejer og sådan som du vil have dine æg.
Hvidkål snittes så fint, kan evt. rives i en foodprocessor. Inden hvidkålen tilsættes fadet med broccoli og porrer tilføjes et lag dressing, hvidkålen kommes ovenpå og så resten af dressingen. Øverst puttes æggene på, skåret i kvarte og der kan pyntes med peanuts og evt. chili- som tilføjer noget lækkert crunchy til retten.

God appetit.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Få besked straks jeg er tilbage - i ventetiden får en min video til selvzoneterapi med 5 antistress-punkter
Jeg er desværre på barsel lige nu og kan derfor ikke tage imod kunder. Men få besked så snart jeg er tilbage og klar til at behandle og rådgive mine skønne klienter, ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev. 


I mellemtiden kan du lave selvzoneterapi  med mine 5 antistress punkter. Du får også mine bedste råd til at få ro på nervesystemet. 


Tilmeld dig her, og jeg sender dig straks en video med 5 antistress punkter du kan bruge til selv-zoneterapi og du vil være blandt de første til få besked når jeg er tilbage. Jeg deler desuden tanker omkring stress og hvordan jeg behandler stress. Senere deler jeg også viden omkring hormonelleubalancer (PCO(S), PMS mv. og hvordan jeg behandler dette. 
Kærlig hilsen Marlene