Jeg bruger plantemælk hver morgen i min smoothie. For tiden bruger jeg hjemmelavet mandelmælk, men jeg skifter indimellem. Nogle gange bruger jeg soyamælk, men variation er vejen frem..
Jeg synes at det er svært at finde en købe mandelmælk uden tilsætningsstoffer. Enten er der agavesirup i, eller stivelse som fx tapiokastivelse – der er svært fordøjeligt. Derfor har jeg forsøgt mig med min egen mandelmælk. Det er faktisk overraskende nemt, og meget billigere end købe versionen. Det kræver kun vand og en håndfuld mandler.
Den hjemmelavede mandelmælk har en lidt anden smag, da den ikke er så sød som købeversionen, men det passer mig rigtig godt til smoothie og morgenen – jeg ønsker ikke det skal være for sødt. desuden er en hjemmelavet mandelmælk ligeså tynd som vand fordi der ikke er tilsat stivelse.
Husk at brug pulpen, altså resten af mandelmassen når mælken er filteret fra, kan bruges i boller, pandekager og alt muligt andet. Prøv fx bananpandekager med 2 bananer, pulpen fra hjemmelavet mandelmælk og 3 æg. Så er det ikke noget madspil 😉
Hjemmelavet mandelmælk

Ingredienser:
1 håndfuld mandler, ca 35 stk.
8 dl vand
Fremgang:
- Stil mandlerne i blød natten over i koldt vand. Dette gør at du kan optage mineralerne fra mandlerne bedre, og gør at mandelmassen når du laver mælken bliver bedre.
- Dagen efter skylles mandlerne. Herefter blendes alle mandlerne med 1,5 dl vand. Når mandelmassen er helt fin, det tager ca. 7-10 min. Herefter tilsættes resten af vandet og det blendes nogle minutter endnu.
- Nu skal mandelmælken filtreres. Jeg bruger en almindelig kaffekande med en tragt til filter. Jeg bruger ikke kaffefilter, men foret i stedet tragten med en rent viskestykke (en nylonstrømpe eller ostelærred kan også bruges). Så hælder jeg mandelmasse i og vupti – 3 min senere fin ren mandelmælk.
- Kan opbevares 1 uge på køl i en ren og skoldet glasflaske.