Myter og fakta omkring PCOS

Myte 1: Alle med PCOS ser ens ud, har de samme symptomer og skal behandles ens

Fakta: PCOS er meget forskelligt fra person til person, og selv ved den enkelte person, så er det forskellige udtryk igennem livet, akne som teenager, cyklusforstyrrelser som voksen og hårtab efter overgangsalderen.

Årsager og symptomer varierer fra person til person. En kan være overvægtig og en anden kan være undervægtig med akne, en kan være fertil, en anden er infertil. Der er ikke nogen “one size fits all” for PCOS.

Myte 2: PCOS er sjældent forekommende

Fakta: I USA er det mindst 10 procent af alle kvinder der opfylder kriterierne til PCOS, det er svært at sige præcist, på grund af at nogen jo ikke er diagnosticeret, men bare døjer med symptomer eller har milde symptomer og ikke fertilitetsproblemer og derfor ikke opdages.


Alt tyder på tallene er de samme herhjemme.

PCOS er altså ikke sjældent!


Kvinder med PCO, altså polycystisk ovarier (PCO) er endnu hyppigere. Da PCO oftest er kortvarig, midlertidigt og naturligt og ikke bibringer symptomer, findes de ofte tilfældigt på en scanning. Man anslår at 70 procent af kvinder vil opleve at have (opdaget eller ikke opdaget) PCO på et tidspunkt i deres liv. Det er fuldstændig normalt og uden problemer hos de fleste.

Myte 3: PCO og PCOS er det samme

Fakta: PCO er polycystiske ovarier og kan være en del af PCOS, men ikke alle har det. PCO betegner kun ægblærerne på æggestokkene ikke andet. PCOS er et metabolisk syndrom, der medfører en hel række symptomer, som kan være forskellige for alle. PCO alene påvirker ikke cyklus eller fertilitet, da PCO alene uden andre symptomer, typisk er midlertidigt og du sagtens kan have cyklus alligevel.


PCO kan absolut være et tegn på issues med fertiliteten - men da vil der også være cyklus problemer og i så fald har du ikke længere PCO men PCOS jvt. definitionen på PCOS opfylder du nemlig så 2 af de 3 diagnosekriterier.

Myte 4: Du skal bare spise “keto” så går din PCOS væk.

Fakta: først og fremmest så er ketokost/LCHF eller hvad vi ellers kalder det, kun effektivt for dem hvor insulinresistens er årsagen til PCOS, og det er det ikke hos alle.

Dernæst så tyder studier på at ketokost godt nok er godt for insulinbalancerne, men for de fleste kun virker på vægttab de første 3-6 måneder hvorefter man evt. tager på. Få kan tabe sig mange kilo på keto. Men nogen kan.


Derudover har ketokost to kæmpe ulemper:

En striks ketokost med 30-40 gram kulhydrat hæmmer ægløsning. Så spiser du keto, kan du i bedste fald forbedre din insulinresistens og dermed hæmmer dermed testosteron produktion (det hjælper på dine symptomer der skyldes testosteronoverskud), men du kommer aldrig i mål eller bliver fertil, fordi du samtidig hæmmer ægløsning.


For det andet er det besværligt for mange, OG dem der stopper på ketokost er ofte bagefter tilbøjelige til at tage på, fordi det ubevidst har øget deres fedt indtag markant.

Myte 5: Det er overvægt der skaber PCOS og hvis du taber dig, går din PCOS væk igen.

Fakta: Hvis årsagen bag PCOS hos den enkelte faktisk er insulinresistens og kun dette, så vil de fleste opleve at der symptomer går væk, når de taber sig. Dog gør insulinresistensen det svært at tabe sig.


Men! Ikke alle med PCOS er overvægtige, og det er ikke altid overvægt er årsagen til PCOS.


Hvis du har en fejl i dit cellestofskifte, så du ikke kan aktivere B6 og nedbryde østrogener ordentligt, eller du favoriserer omdannelse af testosteron via den enzym pathway der skaber DHT, kan dette være årsagen til din PCOS, og et vægttab vil ikke gøre nogen forskel overhovedet (andre metoder skal i brug)

Myte 6: Kvinder med PCOS kan ikke blive gravid

Fakta: Først og fremmest, så er det ikke alle med PCOS, der har cyklus forstyrrelser, det kommer an på den indre biokemi, men dernæst så er det få, der ikke kan blive gravide med fertilitetsbehandling. Jeg anbefaler selvfølgelig noget andet, og naturlig tilgang først.

Selvom det kan virkes som en kamp med fertilitetsbehandling, og det ikke lykkes for alle at opfylde drømmen om en baby, så viser statistikken at langt de fleste opnår en graviditet igennem kortere eller længere tid i fertilitetsbehandling.


Det kan være svært at holde håbet oppe, men jeg oplever at tanken om at det faktisk ender med at lykkes for langt langt langt størestedelen faktisk er vigtig at have med når man vil holde håbet og humøret oppe.


Kærligst Marlene

Om Marlene Dencker

Uddannet komplementær hormonterapeut med sygeplejerske baggrund.


Arbejder med cyklus PCOS og fertilitetsrådgivning

Gratis community

Vil du lære mere kan du komme med ind i mit PCOS community på facebook

Kontakt

Grenåvej 700

8541 Skødstrup


CVR: 35753923

Gode tips og råd om PCOS

Cirka hver 14. dag udsender jeg gode råd og tips og trick til dig som kæmper med PCOS og fertilitetsproblemer.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit. Autem dolore, alias, numquam enim ab voluptate id quam harum ducimus cupiditate similique quisquam et deserunt, recusandae.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit. Autem dolore, alias, numquam enim ab voluptate id quam harum ducimus cupiditate similique quisquam et deserunt, recusandae.