fotoshoot

Får du også altid startet for mange projekter?

Nogle gange får man startet for mange projekter. Det gælder også mig. Men jeg ved heldigvis hvordan jeg skal bringe balance i tingene igen, og hurtigt komme tilbage på sporet. Jeg er nemlig førhen hurtigt blevet stresset, af for mange projekter og bolde i luften på en gang.

Jeg har haft en måned med mange gode projekter, og da jeg kan se, at det er et stort problem for mange, vil jeg dele hvordan jeg holder balancen. Måske nogen derude på den anden side af skærmen, kan finde det inspirerende?

En der er god til at have mange projekter, og at prioritere dem, så han ikke ikke bliver stresset, det er bonderøven aka Frank Jensen. Bonderøven er mit absolutte yndlingsprogram, men da jeg var stresset blev jeg faktisk semi forpustet og selv stresset over alle hans projekter. Jeg endte med at måtte droppe mit yndlingsprogam for en periode. Frank han er ikke stresset (sådan ser han i hvertfald ikke ud). Han har gang i flere projekter end nogen anden jeg har observeret. Og han er i den grad afhængig af hans projekter lykkes og bliver til noget, ellers får han ikke mad på bordet. Men han kan prioritere, og gør en ting af gangen – og så slipper han alligevel aldrig drømmen. Og det er fedt!

Hvad er det der sker, og hvordan genfinder man balancen?

Som sagt har jeg netop selv haft en måned med mange projekter.

  • Jeg har haft et samarbejde omkring et søvntema med en kollega, hvor jeg skulle lave et hæfte med gode fif til hvis du ikke kan sove.
  • Jeg er startet på min nye uddannelse som hormonterapeut, og haft første undervisningsmodul.
  • Jeg har lavet en video til jer, så man kan få fif til hvilke punkter man selv kan trykke på ifht. afstressning. (Den kommer meget snart)
  • Jeg har haft gang i at arbejdet med den e-bog, der skal være grundlaget for kostdelen i ZR-forløbet. Det har blandt andet indebåret et fotoshot. Et foto, af processen:

fotoshoot

  • Jeg har også været i samarbejde om at få færdiggjort de mindfulness lydfiler, der skal være en del at ZR-forløbet.

Og jeg har selvfølgelig altid alle jer dejlig klienter i min biks, for ikke at tale om to små børn og mand. Så det har været en del projekter for mig. Jeg har altid en meget klar aftale med mig selv om, hvordan jeg passer på mig selv. Men det gør også at projekter ofte hober sig op, fordi der sjældent er afsat en hel dag til projekter, og der derfor nogen gange startes flere end der afsluttes. Derfor kunne jeg i oktober pludselig mærke, at der var for meget. Ikke at jeg var stresset (for jeg retter op før dette sker), men bare pludselig for meget uafsluttet – og så ved jeg at jeg skal passe på og rydde op, så det ikke ophober sig.

Hvad er dine telltale signs

Ved du, hvad der er dine små signaler om, at du er på galt spor? De fleste ved det godt når de får uro i kroppen eller sover dårligt – i hvertfald dem der er eller har været stresset. Men ved du hvad der kommer før? Ved at kende disse tegn kan du rette hurtigere op og genoprette balancen.

En af de ting, der er mine telltale signs, er når jeg tjekker mails i bussen, planlægger hvad jeg lige kan nå på en time uden klienter eller forkorter min pause for at kunne ordne et eller andet. Det er helt fint en dag eller to, det er jo en prioritering, men det skal ikke være min hverdag. Jeg ved bedre end det. Heldigvis har jeg alle redskaberne, så jeg kunne rette op. Disse signaler jeg snakker om her, kommer længe før søvnproblemer og uro. De er værd at holde øje med.

Hvad er dine daglige rammer?

Jeg har nogle helt klare aftaler med mig selv, om hvordan jeg passer på mig selv. De kan rykkes og justeres efter behov, men hvis jeg har mærket og registreret de første telltale signs – så er det no go at slække på de daglige rutiner, der skal sikre mit overskud.

Fx er mine daglige rutiner at jeg mediterer to gange ugentligt og laver yoga to gange ugentligt.

Jeg arbejder ikke efter lukketid, og bussen er et afslapningssted, ikke et arbejdssted.

Jeg spiser primært mad og kosttilskud der giver mig energi. At springer over her, er absolut no go hvis jeg først har mærket et telltale sign.

Hvad gjorde jeg konkret, for at sikre balancen?

I første omgang rykkede jeg deadline for mit samarbejde omkring søvn, og jeg skruede op for yoga og meditation. Det ville i mange tilfælde være nok, fordi jeg reagerede hurtigt. Derfor er det også vigtigt at vide hvad dine strategier er, så du hurtigt kan rette balancen op. Og som regel er yoga og meditation og gå tidligt i seng, nok for mig. Andre bruger fx et weekend ophold, ture i naturen, motion i en eller anden form eller vinterbadning. Det er forskelligt hvad der virker for os.

Jeg havde i denne omgang startet for mange projekter, så der måtte mere til.

Så jeg gjorde, hvad jeg ofte gør når ubalancen opstår. Jeg skrev alle mine projekter ned, evt med dato på for udførelse, men ikke noget jeg retter mig efter! Herefter kigger jeg ikke på sedlen igen og efter en uges tid smider jeg den ud. Det betyder meget, for at jeg får ro i hovedet. I denne process prioriterer jeg også min opgaver, og overvejer hvad der skal gøres først. Prioriteringen sker både ud fra vigtighed, og ud fra hvad der hurtigt bliver færdigt og afsluttet.

Nu har jeg jo prioriteringen, og tager derfor den vigtigste ting, og gør denne først og fokuserer kun på denne. Fx var det tydeligt, at jeg skulle afslutte den søvnprojekt først, da det næsten var færdigt.

Jeg bliver også helt skarp på mine øvrige rammer, jeg sletter nogle gange mails app og facebook app på telefonen, til der er gået et par uger og jeg kan administrere det med overskud igen. Jeg går endnu tidligere i seng, og sænker bevidst niveauet for madplaner, øvrige opgaver og aftaler.

Noget andet, jeg havde brug for at gøre i denne omgang, var at sørge for at jeg i fremtiden har planlagt dage til at ordne alle mine projekter, så der er en ramme omkring dette.

Men det vigtigste er nærværet

Men det vigtigste er at fokusere på en ting ad gangen, ikke for at kunne krydse den af, men for at kunne være i flow, nærværende og fokuseret omkring det uden at blive afbrudt. På den måde bliver jeg ladet op af mine projekter. Nogle gange kan det ske, at jeg skifter fokus, hvis noget andet bliver vigtigere. Men så slipper jeg de øvrige projekter imens fuldstændigt. Jeg bruger gerne en mindfulness strategi til dette. Dvs. at hvis jeg fx skal lave mad, så laver jeg mad. Jeg koncentere mig om at skære tomater og agurker ud og prøver ikke at tænke for meget. Og jeg ser ikke tv, hører radio eller snakker imens. Det må vente. Jeg redder indimellem børn fra farlige situationer, men ellers ikke. Dette er blevet nemmere, nu når drengene er lidt større 😉

Ligesom Bonderøven, så er der en stor drøm for enden, der driver værket. For mig at få mine ZR-forløb op at køre. For Bonderøven er det at være 100 procent selvforsynende og bygge hus. Men der er mange små steps på vejen. Hvis man kun fokuserer på at overstå de små projekter for at nå til enden, så bliver resultatet ikke godt. Jeg bliver drænet og bonderøven glemmer køkkenhaven i byggeriet, og det fungerer bare ikke, så kommer der ikke mad på bordet. Men ved at glæde sig over de små steps på vejen og være nærværende i dem kommer man rigtig langt. Det er her at øvelsen i at være mindful giver mening. Mange skal dog lære det først, før det kan trækkes frem som en strategi i pressede situationer.

Noget, der er vigtigt for mig, er fx ikke at have deadlines. Jeg kan sagtens arbejde med at have et projekt og det er det jeg fokuserer på, men hvis jeg siger til mig selv, denne mail skal være færdig inden mandag, så ødelægger jeg mit arbejdsflow fuldstændigt.

 

Håber du har fået lidt inspiration til at gøre noget ved de projekter, der dræner dig

Kærligst Marlene

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Få besked straks jeg er tilbage - i ventetiden får en min video til selvzoneterapi med 5 antistress-punkter
Jeg er desværre på barsel lige nu og kan derfor ikke tage imod kunder. Men få besked så snart jeg er tilbage og klar til at behandle og rådgive mine skønne klienter, ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev. 


I mellemtiden kan du lave selvzoneterapi  med mine 5 antistress punkter. Du får også mine bedste råd til at få ro på nervesystemet. 


Tilmeld dig her, og jeg sender dig straks en video med 5 antistress punkter du kan bruge til selv-zoneterapi og du vil være blandt de første til få besked når jeg er tilbage. Jeg deler desuden tanker omkring stress og hvordan jeg behandler stress. Senere deler jeg også viden omkring hormonelleubalancer (PCO(S), PMS mv. og hvordan jeg behandler dette. 
Kærlig hilsen Marlene